Steen Holm, partner, Happytad

Var adm. dir. på heimburger

Henry udmærker sig ved at rumme den sjældne blanding af både tankekraft og stor flid. Han venter ikke på, at projektlederen giver ham en brief – han skriver den selv – til stor tilfredshed for projektlederen i øvrigt. Han tænker foran kunden, forudser mulige problemer og løfter teamet omkring sig – i særdeleshed de yngre og uerfarne. Kort sagt: Henry får sit bureau og sine kolleger til at tage sig godt ud.

Lasse Møller Jensen, grafisk designer, Gurami

Var grafisk designer og AD på heimburger

Henry er fremragende til at spotte den gode idé – og udvikle den. Han er konstruktiv og rimelig i sin kritik, som sjældent er uberettiget. Han er god til teamwork, og han giver diskret plads til andre, så alle føler sig motiverede og inspirerede, fremfor begrænsede. Desuden trækker det ikke fra, at Henry er nem og venlig at omgås.

Per Klixbüll, Creative Director, Chicago

Var tekst/koncept/planner på Scanad

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Henry gennem næsten tre år. Jeg kender ham som et meget kreativt og arbejdsomt menneske, der brænder for sin profession. Han angriber opgaver struktureret, han fatter med det samme strategien, og han skaber altid gode kreative løsninger, hvad enten det er film, radio eller print.

Peter Larsen, Director & Senior Advisor, Brandhouse

Var kontaktdirektør på Andersen & Blæsbjerg og Brandhouse

Det er ikke sikkert, det var bevidst – selv om jeg anser Henry som en meget bevidst mand. Men Henry åbnede mine øjne for tre ting. 1. Det der virker åbenlyst, er ikke altid den rigtige løsning. 2. Men den rigtige løsning er altid åbenlys. 3. Det kræver erfaring og dygtighed at kunne levere pkt. 2. Udover at være et usædvanligt menneske i ordets mest positive betydning, så går Henry altid efter den rigtige løsning, og selvom han kommer langt omkring, så ender det altid på et højt kreativt niveau. Derfor har jeg altid haft en stor tryghed og glæde i at arbejde sammen med Henry. Jeg står gerne til rådighed for yderligere kommentarer.

Nanna Norup, Uddannelseschef, DMJX

Var projektleder på Heimburger

Henry er en problemløser på mange niveauer. Han kan ud fra en overfladisk briefing skrive en tekst, der har dybde. Han kan ud af usammenhængende facts finde et sammenhængende koncept. Og han kan skabe et engageret team af en spredt gruppe mennesker. Henry er et fokuseret, hårdtarbejdende og loyalt menneske.

Tina Frank, creative director, Frank & Frank

Var art director på andersen & blæsbjerg

Engang imellem møder du nogen, som er en fantastisk kombination af talent, passion og viden. Henry er sådan en kombination. Han er en strateg, der skærer igennem, og forvandler svære problemer til kraftfulde briefs. Han er en konceptuel troldmand, som kan pinpointe det stærkeste koncept flere kilometer væk. og han er en sand multiplatform rejsende, der ubesværet besøger både online og offline verdenen – men med stor nysgerrighed. Som leder har henry evnen til at løfte barren for alle på teamet, og selv om han er en én-mands-reklame-maskine, så er han altid åben for ideer og inputs fra andre. På det personlige plan er Henry ærlig og hårdarbejdende og en mand af absolut integritet.

Helle Zier, marketing consultant, Zier Marketing

Var kontaktchef på heimburger

Henry er en god tekstforfatter. Og han er en stærk konceptudvikler med det strategiske fundament i orden. Løsningerne er i top, uanset om det er en lille brødtekst eller en ny kreativ platform. Og så er henry en god teamplayer og en god kollega.

Alexander Peitersen, founder at &Now

Var kontaktchef på bergsøe 2

Henry er en ordsnedker af den gamle støbning – hvor der er en ære i håndværket, og hvor produktet er af høj kvalitet. Vi har arbejdet sammen på Bergsøe 2, og vi har udviklet flere koncepter sammen. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Henry og ping-ponge ideer og argumenter på et højt niveau. Han er den sikre levering.

Jens Hagbard

Var adm. direktør på uncle grey

Jeg har kendt Henry!

Thomas Aadal, client service director, Nørgård Mikkelsen

Var kontaktchef på Scanad Odense

Henry er en sand kreativ kapacitet. Ikke bare en god tekstforfatter – men også fremragende til at tænke konceptuelt og strategisk. Mere end én gang har Henry kommet med lige den rigtige idé, når resten af teamet var i en blindgyde.

Dan Boje, grafisk designer/AD, faglærer SDE

Var AD på Andersen & Blæsbjerg og Rosendal

Hvis man kan være specialist i alsidighed, så er Henry helt sikkert sådan én. Han er en kapacitet for reklamebureauet, for reklamefolkene omkring ham og ikke mindst for hele reklamebranchen. Kommunikation, koncept og kreativitet samlet på et sted, i en stor mand med en stor viden. Mangler du ord, så mangler du Henry. Mangler du billeder, så finder han også dem. Og har han ikke tid, så ring bare til mig.

Martin Riel, ejer af Serious lydbøger og audioproduktion

Var producer/instruktør, serious radio business

Henry Rasmussen er en af mine radiospot yndlingskunder: krævende, sparsommelig og “hvornår er det færdigt!”

Jesper Søderberg, headhunter/marketingstrateg

Var adm. direktør på Rosendal og kontaktdirektør på Scanad Aarhus

Henry er en tung kreativ i ordets bedste forstand. Han har erfaring med alle former for kommunikation: Tv, emballager, outdoor, internet, instore, trade, dm, radio. b-t-c, b-t-b, offentlig, privat, små og store kunder. Og tag ikke fejl af hans baggrund i tekst, det visuelle mestrer han også. Desuden evner Henry at holde processen på sporet, også når der er pres på. Begrænsede budgetter eller umulige deadlines: Henry har tyngden, erfaringen og roen til at holde fast, og han går hver gang kun efter ét kreativt niveau. Det højeste.

Kim Michael, creative director

Var art director på Scanad Aarhus

Strategisk kreativ koncept ad tekstforfatter. Det er Henry. Han har en sjælden evne til at få det bedste frem i den tyndeste briefing. Det minimale budget. Ja, selv den mest komplekse b2b-opgave. Han er altid åben for egne og andres kreative indfald, for til sidst at være den, der samler det hele i noget kommunikerbart: Det gode koncept. Henry får det bedste frem i én. Han kræver det bedste, ikke mindst af sig selv. Team op med ham. det har jeg gjort i fire år.

Anja Saabye, strategic costumer insights manager, Hesehus

Var kontaktchef på Scanad Odense og Clockwork

Postbuddet kommer på overarbejde der, hvor Henry arbejder. Han/hun kommer nemlig til at slæbe pakker ind med forskellige priser fra ind- og udland. Og det er Henry – han er en prisvindede konceptmager. Et er, at han har masser af beviser på hans kreativitet, relevans, passionerede tilgang og dygtighed. Noget andet er, at det giver en fantastisk tryghed at arbejde med Henry – for hans koncepter er så gennemtænkte og geniale, at det bare er en succes hver gang.

Brian Vester, business development director, Pryhl

Var kontaktdirektør/kontaktchef på Uncle, IB&Co og Scanad

Jeg har arbejdet med Henry ved forskellige lejligheder i min tid på Uncle, IB&Co og Scanad. Henry er en hårdtarbejdende og passioneret kreativ, der går efter de højeste standarder. Han er stærk på strategi, koncept, ideer – og han kan stadig skrive. Uanset om det er til store tv-kampagner eller til komplekse btb-kampagner, så håndterer han det. På det personlige plan er han en ivrig samler af t-shirts i forskellige farver og prints. Samtidig er han en fantastisk historiefortæller, der har rejst i verden. Politisk er jeg helt uenig med Henry, men jeg holder alligevel af at diskutere med ham.

Lene Damgaard Madsen, head of product, Bizzkit

Var online projektleder på Andersen & Blæsbjerg

Måske var det Henry, der opfandt konceptet, som vi forstår det i dag. Han har i hvert fald perfektioneret det til mindste deltalje og rammer bullseye hver gang. Resultaterne taler for sig selv. Alt der kommer fra Henrys hånd er gennemsyret af kreativitet, relevans og omtanke. På et personligt plan er Henry en af de mest dygtige, hårdtarbejdende og passionerede mennesker, jeg har mødt. Han er tro mod sig selv, mod opgaven og mod kolleger.

Thomas Mølgård, chefkonsulent, Invest in Odense

Var kontaktchef på Scanad Odense

Henry er en rigtig reklamemand. Han ved, hvad der sker på det kreative område. Han tænker hurtigt – og derfor er han rigtig god til konceptudvikling og som tekstforfatter. Han kæmper og argumenterer for sine ideer, så forvent ikke, at han bare gør, som du siger.

Thomas Bo Nielsen, freelance ad og designer, Freiheit 09

Var kreativ chef på Heimburger

Begå ikke den store fejl at undervurdere Henry på grund af hans lidt generte og selvudslettende fremtoning. Bag den finder du nemlig én af landets absolut dygtigste tekstforfattere og konceptmagere. som ovenikøbet er noget så umoderne som pligtopfyldende og hæderlig.

Inge Kjærsgaard, underviser på UCL

Var kontaktchef på Scanad

Henry er en ualmindelig dygtig tekstforfatter og konceptudvikler, og som kollega på kontaktsiden er det fantastisk at være på hold med Henry. Han viser vejen til et gennemarbejdet og godt koncept, der kan udfoldes i et smukt, finurligt og relevant univers for kunden. Udover dette er Henry en yderst behagelig person at have med ud til kunderne, og altid en god samtale- og sparringspartner. Mine allerbedste anbefalinger til Henry.

Jens Appelberg, freelance art director og kreativ grafiker

Var AD på Heimburger

På Heimburger arbejdede jeg med Henry i to år. Han lærte mig at fokusere på målet og finde kreative løsninger i hvad der lignede umulige opgaver. Det førte til, at vi rejste til Chicago for at modtage Mobius og RAC awards for en kampagne for Ballerup Centret. Jeg var ikke den eneste, der profiterede af Henrys inspiration – hele den kreative afdeling fik et seriøst lift, og vi var mange, der ville have elsket at fortsætte den udvikling, Henry satte i gang, hvis ikke en fusion kom i vejen. Og udover at være en inspirator og coach, så er han også en flink fyr, der altid er på vej til et teaterstykke, og så som har en spændende historie at fortælle om den koncert, han lige har oplevet – i København eller New York.

Gert Rasmussen, adm. direktør, Spekva

Var kontaktdirektør på Scanad

Henry er ikke til små rum. Henry jagter den store idé. Det bærende koncept, der holder i dag og i morgen. Henry fik mig til at forstå den altafgørende forskel på en idé og et koncept. Desværre jagter vi det nu hver for sig. Desværre fordi det var sjovt og godt – og krævende. Henry køber nemlig ikke hvad som helst.

Michael Adler Miltersen, producer/ejer, Sepia Productions

Var producer hos Sepia Productions og AD på Addvisors

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Henry ved flere lejligheder. Han er skarp, indsigtfuld, passioneret og stabil som en klippe. Jeg har kendt ham i mange år, og selv om vores jobs har skiftet, så har en god relation ikke. Henry er en musikelsker som mig, og han skriver om det med stor passion. Og med reklame – han ved, hvad han vil have, pg han arbejder med stor professionalisme. Så, hvis du vil have jobbet gjort uden glasur – ring til ham.

Nicholas Lundgaard, konsulent og strategisk rådgiver, EVRY

Var kontaktchef på Scanad

Hvis Henry var soundtracket til en film, så ville filmen være en fascinerende mix af film noir, en balkandokumentar, en koldkrigsthriller, Studio 54 og en uafhængig kunstfilm. Henry er en glimrende konceptudvikler, der har født mange diskrete og alligevel gennemslagskraftige ideer og kampagner. At arbejde med Henry er altid en fornøjelse, da hans erfaring med reklame, hans intuitive indsigter og kreative hjerne er til stede hele tiden. Lad ikke hans milde og venlige ydre narre dig. Under Hard Rock Café t-shirten banker en passioneret kommunikator, der  blot venter på at blive tændt af den rigtige påvirkning og de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Hvis han deler sin passion for musik med dig, så ved du, at du er blevet accepteret….

Gitte Tvilling, adm. direktør, Landbrugslotteriet

Var kontaktchef på Scanad Aarhus

Med Henry får du hele pakken. Han er stærk på strategi, koncept, ideer, og han kan skrive…uanset om det er overskrift, en brødtekst, en artikel eller en anmeldelse. Henry har mange års erfaring, der gør ham til god sparring. Han deler gerne sin viden, men han er også åben og lydhør for kolleger og kunder. Desuden er Henry noget så sjældent som en kreativ med flair for projektledelse. Som kontaktchef på Scanad fandt jeg tryghed og styrke i at have Henry på holdet.

Erin Chapman, partner, The American Pie Company

Var AD på Heimburger

Henry er det, enhver AD’er og tekstforfatter gerne vil arbejde sammen med: Han tænker i det store billede – først i en bredere forstand, og så arbejder han sig ned i den mindste detalje. Han er stærk på koncept, og han gør det nemt for kreative omkring ham at organisere deres tanker til effektive, menneskevenlige ideer. Han har formet sig selv til en positiv kreativ coach, der altid stræber efter at få det bedste ud af sine kolleger, og han inspirerer tanker og deler ideer fra hans mange erfaringer og rejser. Som AD’er arbejdede jeg sammen med ham i to år. Henry var altid en dygtig konceptuel tekstforfatter, der gjorde mit job nemt – visuelle ideer blev et fingerknips. Uanset om han arbejder med den største multimillion koncern eller den mindste pizzahandler, så finder Henry den idé, der virker.